Prowelding Miljøpolitik 2024
Miljøpolitik
1.1 Formål med Prowelding´s miljøpolitik
Med CO2 regnskabet 2023 er Prowelding opmærksomme på miljødata og det betyder at vi aktivt arbejder målrettet med fokuspunkter i forsyningskæden. Det er noget vi gør i fællesskab; vi stiller krav til vores leverandører, vi højner vores klimadata, vi gør det for at opfylde krav fra kunder, samarbejdspartnere samt at overholde de lovgivningsmæssige krav der er på miljøområdet.
1.2 Procedurer
Vores basisår og baseline tager afsæt i regnskabsåret 2023. Det betyder at vi løbende vedligeholder vores klimadata som opdateres årligt, parallelt med Proweldings årsregnskabsperiode. I vores miljøpolitik fremhæves Proweldings fokusområder og hotspots. Formålet med disse er at sikre fokusområderne og initiativerne forankres i virksomheden og i den daglige drift. Med de første kvalitetsdata, kan Prowelding ultimo 2024 målrettet sætte ambitiøse og ansvarlige mål for en 5 årig periode, efter basisårets afslutning okt. 2024.
1.3 Prowelding´s overordnede forpligtelser
Som underleverandør forpligter vi os til at levere produkter og tjenester af høj kvalitet. Vores ansvarlige handlinger afspejler sig ikke kun i vores processer og produkter, men også i vores partnerskaber. Når du vælger os, vælger du en partner der deler dine værdier og stræber efter en lysere og mere bæredygtig fremtid.
Prowelding har etableret følgende miljøpolitik og vi opfordrer vores kunder og samarbejdspartere til at deltage i vores klimarejse, så vi kollektivt kan nedbringe den samlede mængde industrielle drivhusgasser.